Sorg har egentlig fem faser. Vi oplever dem forskelligt, men der er altid fem. Fortrængning, vrede, forhandling, depression og accept. Man starter med at fortrænge, at man har et problem. Så bliver man sur på sig selv, fordi man ikke kan gøre noget ved problemet. Så prøver man at finde en anden udvej, ved at forhandle. Når der så ikke findes den vej man gerne vil gå, så får man depression, og alting bliver bare sort. Men til sidst, så acceptere man, at man har et problem og får den hjælp der er behov for. Det er bare forskelligt fra person til person, hvor lang tid det tager, for at de har været igennem alle fem faser. Man kan heller ikke gå igennem de ting, uden en eller flere ved sin side, det er man simpelthen for svag til i sidste ende. Nogle har sine forældre, eller kun den ene af dem. Andre har en god ven eller veninde, og nogle helt andre, har måske deres bedsteforældre. Jeg vil mene, hvis du bare har en ved din side hele tiden, som du kan regne og en som du stoler på. Så kan I klare jer igennem meget mere end man egentlig tror. Kærlighed er stærk, men venskab er endnu stærkere. Og hvis man har begge dele med den person, som støtter en igennem den svære tid, så skal man nok klare det.

- xoxo Louise