Mange brokker sig over, hvor hårdt kærlighed kan være. Men venskab er lige så hårdt! Det kan jeg i hvert fald tale med om.

Det er svært at være i en gruppe, især når det er piger. Der vil nemlig altid være nogle, som er mere sammen, nogle som er mere inde i varmen, og der vil altid være nogle som vil føle sig alene til tider, end andre. Jeg har prøvet det mange gange, og tro mig, det gør lige så ondt som at få knust sit hjerte. I det hele taget gør det bare ondt, at være den person som er alene, og det er jeg tit. Jeg har haft mine bedste veninder, men de er kommet og gået, og nu sidder jeg tilbage hvor jeg næsten ikke har nogle. Ensomheden får mig til, at føle tomhed. Jeg ved det lyder mærkeligt. Men tit så ved jeg ikke engang hvad det er jeg er så ked af, og det er tomheden som gør det. Jeg har dog efterhånden fundet ud af, at det er den ensomhed, som er ved at æde mig op indeni, som er skyld i det hele.
Engang havde jeg en masse gode venner og veninder, men de forsvandt. For lige meget hvad jeg gjorde af gode og dårlige ting, så var det altid forkert i sidste ende. Selvom jeg nogle gange, bare prøvede på, at gøre noget godt for andre. Jeg har tit bare haft lyst til, at give op og så bare være ligeglad med alle andre, men det kan jeg bare ikke. For jeg er et menneske, som holder meget af andre og bekrymere mig om dem. Derfor gør det mit livt svært. Det gør bare i det hele taget det svært, at gøre noget godt, når det alligevel altid ender med at ramme mig selv på en dårlig måde...
Men hvad fanden skal jeg stille op? Nogle som kan hjælpe mig?

- xoxo Louise